¨

Vi har en fantastisk nyhed


26/6/2024

Vi er glade for at kunne meddele, at Medicotrust nu er blevet en del af ActivCare. Overtagelsen markerer en vigtig milepæl for vores virksomhed og åbner op for nye muligheder og styrker vores fælles mission om at levere fleksibel og kvalificeret arbejdskraft til sundhedssektoren.

Fortsat drift under Medicotrusts navn

Vi vil fortsætte med at operere under vores nuværende navn, Medicotrust, hvilket sikrer, at vi bevarer vores stærke omdømme i markedet. Alle vores medarbejdere vil forblive i deres nuværende roller, og Sasa Kadric vil fortsætte som leder. Sasa vil samtidig have en tæt dialog med ledelsen fra ActivCare, hvilket vil sikre kontinuitet og en god synergi mellem ActivCare og Medicotrust.

Styrket rolle i leveringen af fleksibel arbejdskraft

Med denne overtagelse styrker vi vores fælles rolle inden for fleksibel arbejdskraft. Det er en afgørende faktor for at sikre, at veluddannede mennesker kan have et fleksibelt og sundt arbejdsliv, samtidig med at sundhedssektoren kan fungere optimalt hverdag.

Vores samarbejde med ActivCare betyder, at vi nu er bedre rustet til at imødekomme de voksende behov i sundhedssektoren og fortsætte med at tilbyde vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere de bedste løsninger.

Om ActivCare

ActivCare er en af Danmarks største udbydere af sundhedsfagligt personale til social- og sundhedssektoren, private virksomheder og private kunder. De formidler kvalificeret personale til korte og lange vikariater samt til mere permanente personaleløsninger inden for en bred vifte af fagområder, herunder social- ogsundhedsfaglige, lægelige og pædagogiske specialer.

ActivCare er kendt for deres fokus på kvalitet, fleksibilitet og faglig udvikling, hvilket gør dem til en anerkendt samarbejdspartner og arbejdsgiver.

Fremtiden med ActivCare

Vi ser frem til at arbejde sammen med ActivCare og skabe gode synergier mellem hinanden. Sammen vil vi skabe nye muligheder og fortsætte med at levere høj kvalitet og service til vores samarbejdspartnere og kunder. Vi er overbeviste om, at denne overtagelse vil bringe positive ændringer for alle involverede parter.

Vi takker vores kunder og samarbejdspartnere for deres fortsatte tillid og støtte, og vi ser frem til en spændende fremtid sammen med ActivCare.

Velkommen til en ny æra for Medicotrust – nu som en del af ActivCare-familien.

Du kan læse meget mere om ActivCare her

Vil du være vikar?

Ansøg om at blive vikar, så sørger vi for at matche dig med din næste arbejdsplads. Har du spørgsmål, så send os en mail eller giv os et kald.